Statiske beregninger
Dimensionering:
Har du et projekt der skal dimensioneres og beregnes, så kontakt os! Scan Convert A/S laver blandt meget andet projektering, dimensionering og beregning jævnfør gældende lovgivning inden for støjskærme, hegn og andre stålkonstruktioner.
Scan Convert A/S er certificeret iht. DS/EN 1090.
Stålsøjler dimensioneres iht. DS/EN 1794-1 & DS/EN 1991-1-4.
Dimensioneringen efterprøves iht. funderingsberegning jf. DS/EN 1997-1.
Fundering:
Scan Convert A/S dimensionerer funderingen af støjskærme og andre stålkonstruktioner iht. gældende lovgivning.
Dokumentation jævnfør DS/EN 1794-1 inkl. gældende DK NA kan udfærdiges hvis ønsket.
Funderingsdybder og dimensioner beregnes på basis af bla. jordbundsprøver, geografisk placering osv.
Jordbundsprøver skal udføres i hegnslinjen og kan med fordel udføres i forbindelse med projektering af øvrigt byggeri.
Nedenunder ses eksempel på mangelfuld dimensionering og fundering.
EN 1090-Certificering, et lovkrav inden for EU.
Fra og med 1. juli 2014 skal seriefremstillede samt enkelt styks fremstillede byggekomponenter, som fremstilles eller markedsføres i Danmark eller et andet EU-land, CE-mærkes og fremstilles i henhold til kravene i EN1090 standarden.
For bærende konstruktioner af stål eller aluminium gælder den harmoniserede standard EN 1090.
Fremstiller, køber eller sælges byggevarekomponenter af stål eller aluminium, er komponenten derfor med stor sandsynlighed omfattet af disse krav og bygherre, entreprenør og underentreprenør skal agere derefter.
Kravene er stillet, da disse stålkomponenter eller bygningskonstruktioner er defineret som sikkerhedskritiske elementer. Hvis en konstruktion opføres ulovligt dvs ikke overholder EN1090 standardens krav – vil den blive krævet nedtaget og fjernet, som det skete under et skolebyggeri i Nordjylland hvor samtlige bygningselementer måtte nedrives og efterfølgende blev kasseret.
Denne kontrol udføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens markedsovervågning – se http://byggevareinfo.dk
Stål- eller aluminiumssøjler til støjskærme – skal certificeres i henhold til EN 1090…fordi:
- Dette er et lovkrav, der skal følges for at sælge byggevarekomponenter inden for EU
- Det styrker varemærket gennem et internationalt gældende bevis, som de fleste indkøbere kræver (Men kun hvis de er klar over det!?)
Kravene vedr. EN 1090 gælder med stor sandsynlighed hvis overordnede kendetegn er gældende:
- Er produktet ment som varig byggevarekomponent i byggeri/anlægsarbejder?
- Er produktet, fra den virksomhed, som fremstiller, køber eller sælger, lavet af stål eller aluminium iht. byggevareforordningen?